AKU-center Cafe Danner
22. september 2020

Nye COVID-19 tiltag

Covid-19 skrevet med kaffebønner

Som I sikkert alle har hørt, så er der kommet nye COVID-19 regler for caféer og restauranter.

Det betyder, at alle gæster skal bære mundbind, når I kommer til Café Danner. Det gælder når I er stående og gående. Lige så snart I sætter jer ned, så er I velkommen til at tage mundbindet af. I skal ikke bære mundbind, når I opholder jer på vores terrasse.  Vi har sat skilte op med information om hvornår og hvor I skal have mundbind på. Personalet på Café Danner bærer mundbild eller visir, når de er i gæstekontakt, ved servering, afrydning samt er gående og stående i serveringsområdet. Vi har sat plexiglas op ved disken, det betyder at café-personalet kan servicere jer, med en sikker afstand og afskærmning. Hvis de går ned til bordet og servere, så tager de naturligvis mundbeskyttelse på.      

Vi håber I vil være med til at hjælpe os med at følge reglerne. Er I i tvivl, så spørg endelig en af os. Vi anbefaler fortsat at I reservere bord på telefon nummer 47352063, da pladsen indenfor er begrænset.

Husk at selvom I ikke kan se vores mund for bind, så smiler vi stadig til jer inde bagved. Vi glæder os til at se jer på Café Danner!